Cold Hawaii satser på matchmaking

Biler fulde af turister kører i sommermånederne dagen lang ned ad Ørhagevej mod vandet ved Klitmøller. De kommer, når bølgerne og vinden er bedst, og de tager hjem, når både vind og vand er faldet til ro.

Men hvad hvis man kan holde på dem i længere tid? For eksempel ved at give turisterne mulighed for at arbejde fra Klitmøller. Så kan de bruge dårlige surfdage på at arbejde og springe ud på surfboards, når bølgerne er perfekte. Så i stedet for at turisterne kommer en weekend, bliver de måske i fire dage. Eller i stedet for at være på ferie i Klitmøller i to uger, er de måske i området i tre uger.

Det er tankegangen bag de såkaldte ”coworking spaces” i Klitmøller, som, Rasmus Johnsen, der er arkitekten bag masterplanen fra 2007, mener, skal være Cold Hawaiis fokus i forhold til den fremtidige udvikling af brandet.

Han sidder selv i et coworking space, eller kontorfællesskab. Men det han sidder i, og det, han håber, kan tage Cold Hawaii til nye højder skiller sig ud. Her er et samarbejde mellem de faste medarbejdere, der sidder der året rundt, og de turister, der især kommer forbi i sommermånederne være i fokus.

Matchmakende betabeboere

Rasmus Johnsen kalder det en ”matchmakingzone”.

- Tusindvis af biler med kløgtige folk kører ned ad Ørhagevej henover sommeren. De har spændende jobs i spændende virksomheder fra både Danmark og Nordtyskland. Lige nu er der ingen forbindelse til dem - udover surfingen. Det vil jeg ændre.

- Jeg vil skabe et sted, hvor hjernerne mødes. Hvor både de fastboende og de gennemrejsende kan komme ind i hovederne på hinanden, siger han.

For at matchmakingzonen kan køre rundt og blive en succes, kræver det, at der kommer mange kreative hoveder på besøg til Klitmøller. Det foregår allerede nu i form af de surfinteresserede turister. Rasmus Johnsen kalder dem betabeboere, fordi det typisk er de samme, der kommer igen gang på gang. Cold Hawaiis bølger trækker i dem.

- Vi får et flow af turister, der har en passion for surfing. De har alle et fleksibelt job, fordi de i forvejen skal være klar til at gribe bølgen. Det skal vi udnytte med de rette ressourcer, så vi kan trække endnu flere turister, siger han.

Udenlandsk inspiration

Inspirationen bag forestillingen om, at coworking spaces kan fungere i Klitmøller, stammer fra udlandet.

I Europa er kontorfællesskaber nemlig boomet. Internettet har gjort det muligt at arbejde fra alle verdenshjørner, og siden krisen har flere skulle drive en selvstændig forretning, fordi de mistede deres arbejde.

Cornwall i det sydlige England er et af de steder, hvor coworking spaces er vokset frem.

- Det er et lavt befolket område, hvor den traditionelle industri er udfaset. Der var det, man kalder ”brain drain”, hvor de højtuddannede forsvandt, siger Mare Louise Klitgaard, cand.mag ved Københavns Universitet og projektleder på Matchmakingzonen.

Flere beboere i det frodige turistområde gik dog sammen og dannede coworking spaces, der havde fokus på internetforbindelse, så man kunne arbejde derfra. Dog ikke med det matchmaking-samarbejde.

På Gran Canaria er coworking-projektet ”The Surf Office” også vundet frem. Det henvender sig til de turister, der kommer for at nyde solskinsvejret og surfmulighederne.

- Men der er ikke sammenhæng mellem lokale og turister. Det er udelukkende turister, der benytter det, og det er ikke vores tanke, siger Rasmus Johnsen.

Ingen ny bosætningsstrategi

Et tredje sted som har slået sig op på er den portugisiske by Obidos nord for Lissabon. Her tænker man meget i at få flere tilflyttere. Det er heller ikke Johnsens tankegang.

Udgangspunktet er nemlig ikke en ny bosætningsstrategi. Det er noget, der starter meget tidligere.

- Jeg er interesseret i folk, der tager hjem igen og kommer tilbage med ny inspiration.

Det handler om, at vi skal få værdi fra turisterne og ikke kun dem, der faktisk flytter hertil, siger han.

Han vil dog ikke beklage sig, hvis nogle vælger at slå sig ned. Så længe der stadig er plads til turister udefra i matchmakingzonen.

- Matchmakingen med flowet er dét, det handler om, så markedet udvider sig, og man ikke gror fast, siger han.

Hvis Cold Hawaii skal udvikle sig fremadrettet, er brandet nødt til at indgå i flere sammenhænge, så Cold Hawaii ikke kun er lig med surfing langs kysten fra Agger til Hanstholm.

Det mener borgmester i Thisted Kommune Lene Kjelgaard Jensen (V).

- Vi har stor værdi af brandet Cold Hawaii. Der er ikke grænser for, hvor langt vi når ud med det. Nu skal vi forsøge at udbrede det til hele området og flere aktiviteter, siger hun.

Derfor glæder det borgmesteren, at den nye cablepark i Thisted bærer navnet Thy Cablepark - Cold Hawaii Inland.

- At vi får Cold Hawaii til Thisted betyder, at Cold Hawaii ikke kun er Klitmøller, men faktisk dækker hele vestkyststrækningen og når ind til det geografiske centrum i kommunen, siger hun, mens formanden for foreningen bag cableparken, Thomas Bruhn, også glæder sig over brugen af brandet.

- Det er vidunderligt, at vi kan bruge det brand. Der er i forvejen gjort et kæmpe forarbejde for at få Cold Hawaii på landkortet, så det er stort for os, at vi kan være en del af det, siger Thomas Bruhn, formand for Thy Wakeboard.

Mere fuldendt koncept

I forbindelse med etableringen af cableparken tog han kontakt til folkene i Klitmøller, der i forvejen var involveret i Cold Hawaii-brandet. Og de viste ingen modvilje. Tværtimod.

- Cableparken gør Cold Hawaii mere til en helhed. Det er et skridt på vejen til at blive fuldendt, fordi vi kommer derind, hvor folk bor, og det ikke hovedsagligt er turister, der præger billedet, siger Rasmus Fejerskov, der ejer den kombinerede butik og surfskole WestWind i Klitmøller.

Med åbningen af cableparken udvider WestWind med en afdeling ved cableparken i Limfjorden. Og det er et andet segment, der kommer til at blive en del af Cold Hawaii-området.

- Fjorden her er egnet til nybegyndere. Det er nødvendigt, for man sætter ikke uprøvede surfere ud i Vesterhavet, siger Rasmus Fejerskov.

Synergi mellem kyst og fjord

Dermed ikke sagt, at mere øvede surfere ikke kan få gavn af synopalhavnens nye udseende.

- Når der ikke er bølger til at surfe ved vestkysten, kan alle turisterne komme hertil. På den måde får vi skabt en synergi mellem kysten og fjorden, og vi får vist, at Cold Hawaii er mere end blot de spots ved Klitmøller, Vorupør og Hanstholm, siger Thomas Bruhn.

Det er ikke kun inden for surfing, at Cold Hawaii skal udvide sig. Den aktivitetsmæssige udspredelse ses blandt andet ved det kommende havbad i Vorupør, hvor man arbejder på at få gang i en vinterbaderfestival, som Skagen har haft succes med.

Også etableringen af HF Cold Hawaii breder palletten ud rent aktivitetsmæssigt, hvor borgmesteren også håber på, at sportsgrene som mountainbike drager nytte af navnet.

- Det gør, at Cold Hawaii ikke kun er et begreb, der dækker surfturismen, siger borgmesteren.

Står det til Rasmus Fejerskov og Rasmus Johnsen, måtte ornitologien i Naturpark Thy og sejlsporten langs fjorden også gerne komme mere i fokus ved hjælp af Cold Hawaiis eksponering.

- Jo mere, jo bedre, siger Rasmus Fejerskov.

Den positive befolkningstilvækst i Klitmøller er et særsyn. Ikke mindst ved vestkysten, hvor den er den eneste landsby med befolkningstilvækst.

Men Klitmøllers succes kan ikke kopieres. Det, der har båret udviklingen i Klitmøller, har i høj grad været de unikke surfforhold, som ikke kan kopieres andre steder i landet. Det mener blandt andre Rasmus Kjærhus Nørgaard fra Roskilde Universitet, der har skrevet specialet “Udkantsdanmark. Klitmøller som det gode eksempel?”.

- Men andre landsbyer kan lære af de mekanismer, der er omkring Klitmøller. For eksempel hvordan man tiltrækker og fastholder ildsjælene i byen, siger Rasmus Kjærhus Nørgaard.

Ildsjælene er nemlig dem, der har løftet projektet omkring Cold Hawaii til det, brandet er i dag. Men de har ikke gjort det alene. Rasmus Kjærhus Nørgaard roser nemlig Thisted Kommune, som i fællesskab med Realdania har investeret i projektet fra start.

En anden tankegang, som han mener, andre landsbyer kan tage ved lære af, er den spontane udnyttelse af de naturforhold, der i forvejen er i området, og som gør Klitmøller unik.

- De har taget de naturlige ressourcer, de har i forvejen og satset på dem. Landsbyerne skal tænke på samme måde, men det er en utopi at tro, at alle små flækker har noget specielt, siger han.

Fremgang i Hjørring

Et andet sted i Nordjylland, er det i særdeleshed lykkedes at få befolkningstilvækst i landsbyerne.

Det er i Hjørring Kommune, hvor fem landsbyer med mellem 200 og 1000 indbyggere har haft en stigning i befolkningstallet fra 2008 og 2013.

Pia Heike Johansen, cand.scient.soc og Ph.d. ved Center for Landdistriksforskning ved Syddansk Universitet, har med rapporten ”68 landsbyer fem år efter” kigget på de byer. Hun mener at landsbyerne i Hjørring er bedre eksempler på succesfulde landsbyer, fordi det ikke kun står alene som Klitmøller.

Men samtidig er det mange af de samme tendenser, der går igen i Hjørring-landsbyerne.

- Der er meget fokus på friluftslivet, fordi der er nem adgang til naturen. Det er også en mere uformel og mere spontan måde, de samles på uden om foreningerne, men tilfældigt eller gennem facebookgrupper, siger hun.

Hun lægger også vægt på, at landsbyerne forsøger at fokusere på noget, der skiller dem ud.

Et godt eksempel på en by, der gør det og har fremgang, er Astrup. En by, der er omgivet af Bøgsted Skov.

Ildsjæle bærer udviklingen

Her er byens økologiske købmand, Butik Køster, for eksempel blevet et samlingssted, der også forsøger at udnytte naturen.

- Jeg er en af initiativtagerne bag Bøgsted-løbet, som i år blev afholdt for fjerde gang og havde 291 deltagere. Der er i det hele taget stor opbakning til de initiativer, vi og andre ildsjæle tager her i byen, siger Jakob Køster, ejer af butikken.

Per Svanholm fra Astrups landsbyråd og næstformand i Astrup-Sønderskov Idrætsforening lægger også stor vægt på ildsjælenes betydning i byen. Ikke kun nu, men også tidligere.

Det var nemlig tre frivillige, der satte sig for at skrabe penge sammen til en hal i 1988, og det engagement er blevet fastholdt gennem årene.

- De ildsjæle, der har været her, har smittet af på os andre. Jeg er selv vokset op i byen som barn og flyttede tilbage hertil, da jeg fik børn. Det er ildsjæle, der trækker værket. Og nu er det så vores tur i den nye generation, siger han.

Artikelserien er slut. Hvis du kunne lide det, må du meget gerne dele det.

Tusind tak fordi du læste med.

.