Kapitel 2
Cold Hawaii er ikke blevet en succes ved et tilfælde. Efter årtiers konflikter med surferne, blev der i 2007 lagt en plan for, hvordan surfing kunne udvikles i området, og hvordan området kunne udvikles af surfing.
Syv år efter at planen blev præsenteret, er hovedpunkterne gennem hårdt arbejde blevet integreret i lokalsamfundet - og den har sat sine tydelig aftryk
- Det startede i 1993, da jeg hoppede på et windsurfboard i Ringkøbing Fjord og for alvor fik vind i sejlet – jeg var fuldstændig solgt.
Således indleder Rasmus Johnsen fortællingen om sit kærlighedsforhold til surfing, som senere i hans liv skulle få banebrydende konsekvenser for den del af Danmark, vi kender som Thy.
11 år efter oplevelsen i Ringkøbing Fjord var den nu 33-årige Rasmus Johnsen netop blevet færdig med sin kandidat i filosofi på Syddansk Universitet i Odense. Han ville gerne arbejde med kommunikation, men han havde et problem.
- Jeg havde jo ikke kommunikation på CV’et, men jeg var helt tosset med det. Det var bare helt umuligt. Jeg tror, jeg var til én jobsamtale, som så ikke førte til noget.
Rasmus Johnsens passion for surfing var kun blevet større, og han havde, som mange andre surfere, opdaget en kystlinje i Thy, som var helt unik i forhold til vind og vand.
Specielt et surfspot i Hanstholm, som gik under navnet ”Middles” var helt perfekt for windsurfere, og mange betegnede det som det bedste i Europa. Problemet var bare, at daværende Hanstholm Kommune pønsede på at anlægge en mole oven i lige nøjagtig den del af havet og kysten, som udgjorde Middles.
Det tændte Rasmus Johnsen. Både fordi han var fuldstændig bidt af surfing, og fordi han fik øje på, at der var et kæmpe kommunikationsproblem. Surfere, politikere og andre interessenter på begge sider kunne slet ikke tale sammen i den konflikt, der var opstået som følge af planerne om at anlægge en mole.
- Jeg syntes, det var vildt spændende. Der var en mulighed for, at jeg kunne komme til at arbejde med kommunikation. Så jeg kastede mig ind i det som frivillig for at finde ud af, om det virkelig var det, jeg ville.
Rasmus Johnsens budskab var, at man måtte kunne finde en løsning, der kunne komme både havn og surfing til gode. Han fik hurtigt, i samarbejde med surfklubben NASA i Klitmøller, stablet en forening på benene - ”Save Middles” hed den. Til det første møde mødte mellem 80 og 100 mennesker op i surfklubbens lokaler i Klitmøller.
Foreningen startede en indsamling på internettet. Målet var 130.000 kroner, og de skulle bruges til at hyre ingeniørvirksomheden NIRAS, som skulle udarbejde en plan for mindst to alternative beliggenheder for molen i Hanstholm.
- Det endte med, at vi fik samlet pengene ind på ret kort tid og hyrede NIRAS. Rapporten fra NIRAS endte med at påvise, at molen med fordel kunne placeres et andet sted.
Hele arbejdet med at redde det verdenskendte surfspot i Hanstholm lykkedes, og det gav Rasmus Johnsen endnu mere blod på tanden. Opfattelsen af, at han med sine kommunikationsevner kunne udrette noget på den nordlige vestkyst tiltalte ham.
Rasmus Johnsen i klitterne ved Vesterhavet.
Da Rasmus Johnsen og hans makker Stian Eide, formand i Sufklubben NASA, afleverede NIRAS’ rapport på borgmesterkontoret i Hanstholm hos borgmester Ejner Frøkjær i slutningen af 2005, sad de og diskuterede lidt om vind og vejr – bogstavelig talt.
Snakken gik på, hvorfor der aldrig var blevet lavet en overordnet plan for, hvordan man kunne udnytte de perfekte vind- og bølgeforhold i Thy. Enden på mødet blev, at Rasmus Johnsen så småt skulle sondere terrænet og mulighederne for at udarbejde en masterplan.
- Jeg fik overbevist de tre gamle kommuner i Thy om at finansiere den ene halvdel af projektet, mens jeg selv måtte finde private sponsorkroner til den anden halvdel – det var mildest talt svært.
Arbejdet med at skaffe penge til en udarbejdelse af det omfattende projekt tog et halvt år. Først 6. juni 2006 kunne Rasmus Johnsen for alvor sætte gang i udarbejdelsen af masterplanen, som kom til at gå under navnet ’Building the Cold Hawaii’.
- Da det var lykkedes at rejse pengene, hev min kone og jeg teltpælene i Odense op og rykkede dem til Klitmøller. Og så kunne arbejdet for alvor begynde.
Hurtigt stod det klart, at masterplanen skulle bestå af tre målsætninger. Den ene var, at der skulle være en årligt tilbagevendende begivenhed med surfing som omdrejningspunkt. Den anden var, at surfing skulle være et led i en alternativ bosætningsstrategi, og den tredje var, at surfing skulle være en del af et eller flere af de etablerede uddannelsestilbud i Thy.
- Bosætningsdelen valgte vi at satse på, fordi vi i 2005 samlede alt, hvad der kunne krybe og gå af folk, der var flyttet til området på grund af surf. Der kom sgu 150 mennesker, så det var helt perfekt at udnytte det aspekt i en bosætningsstrategi.
Det næste år gik med at beskrive projektet og tale med de involverede parter. Ikke mindst fik Rasmus Johnsen og hans samarbejdspartnere sat skub i nogle ting.
- Vi var så heldige, at Thisted Kommune kørte et projekt i samarbejde med Realdania som hed ”Mulighedernes Land”. Der var 60 millioner på højkant til forskellige byggeprojekter i kommunen. Et projekt i Klitmøller, ”Det gode liv ved kysten”, fik 25 millioner kroner, og det hjalp os til, at vi ret hurtigt kunne få realiseret nogle af de ting, som vi havde på tegnebrættet.
Rasmus Johnsen gjorde også de indledende manøvrer i kampen for at få en afdeling af en international world cup i windsurfing trukket til Thy – et projekt, som skulle udgøre den ene af målsætningerne i masterplanen, nemlig den årligt tilbagevendende begivenhed.
- Min filosofi har altid været, at hvis man virkelig skal ramme folk med sådan et projekt her, så skal man have nogle signaturoplevelser i løbet af et år, som for alvor sætter det hele på spidsen og minder folk om, hvad Cold Hawaii er. Så rent strategisk var det utrolig vigtigt.
I forhold til målsætningen om surf som en del af et uddannelsestilbud gjorde Rasmus Johnsen mange tilnærmelser hos forskellige uddannelsesinstitutioner. Ingen sprang dog i første omgang på idéen.
Målsætningen som bestod i at surf skulle være en del af en alternativ bosætningsstrategi, var mere abstrakt i forhold til de to andre.
- Derfor var det vigtigt for mig, at vi hele tiden forankrede vores idéer i noget konkret, som folk kunne se og forstå. I 2006 havde næsten hele turnusholdet af læger på Thisted Sygehus valgt Thisted, fordi de surfede. Det brugte jeg efterfølgende i kommunikationen omkring bosætning, som et meget konkret eksempel på, at man kunne kombinere surf med det at være højtuddannet i Thy.
Et år efter startskuddet, lå masterplanen færdig i sommeren 2007.
- Vi havde knoklet som sindssyge, og resultatet blev da også modtaget forholdsvis positivt, men jeg er fuldstændig sikker på, at hvis vi ikke havde arbejdet videre med det, så havde den ligget i en skuffe den dag i dag - uden at mange af tiltagene var blevet til noget.
- Jeg plejer at sige, at hvis man som kommune skal støtte noget, så er det kombinationen af den gode idé og ildsjæle. Hvis ikke du har nogle steder eller nogle folk, som du kan forankre idéerne hos, så kan du glemme det. Og herude, er det os, der trækker tingene – det er ikke kommunen.
Siden masterplanen i 2007 blev en realitet har gruppen af driftige mennesker i Klitmøller og omegn opfyldt de hovedmålsætninger, som planen beskrev. Man fik sin World Cup, der flytter stadig mennesker til Klitmøller, og efter sommerferien starter VUC i Thisted et hf-kursus i Klitmøller, hvor surf kommer i højsædet.
Dermed er de tre hovedmålsætninger i masterplanen opnået. Samtidig er surferne på Thys vestkyst i høj grad blevet en accepteret del af samfundet, hvor de tidligere ikke var særlig populære blandt lokalbefolkningen. At man er nået i mål med masterplanen giver nu anledning til refleksion hos Rasmus Johnsen.
- Jeg har gået i et stykke tid og snakket om, at nu skal vi have en ny masterplan. Nu er det en ny situation, nogle nye behov og et nyt potentiale. Den gamle masterplan viser, at der er behov for den slags planer. At det ikke er nok bare at læne sig tilbage i stolen og nyde det - for så kører det af sporet.
Ifølge Rasmus Johnsen skal målsætningerne for en ny plan dels omhandle et samarbejde med Hanstholm Havn i forbindelse med den nye havneudvidelse, en erhvervsmålsætning med såkaldte coworking spaces i hovedsædet, og endelig mener Rasmus Johnsen, at noget af det organisatoriske omkring Cold Hawaii skal professionaliseres.
- Der går ikke 14 dage, hvor der ikke er folk, der vil høre om Cold Hawaii. Det ender ofte hos mig eller en af de få andre, og det er ikke holdbart. Jeg har min egen virksomhed og mit eget liv, som jeg skal have til at køre. Så der er nogen, der skal varetage det på en anden måde. Det er stadig ret få mennesker, der skal lukke computeren og vende Cold Hawaii ryggen, for at det måske braser sammen, så det er ret skrøbeligt. Derfor er det vigtigt at få det forankret professionelt hos nogen.
Rasmus Johnsen anslår, at han skal bruge noget finansiering og cirka et halvt år, hvis han skal gå ind i et arbejde omkring en ny masterplan.
- Vi har alle tiders chance for at rykke Cold Hawaii til nye højder, og det ville virkelig være fantastisk.
Hvorfor smider man alt, hvad man har i hænderne for at slå sig ned i det berygtede Udkantsdanmark? Klitmøller er knudepunktet for Cold Hawaii. Det er her, de fleste mennesker vælger at bosætte sig i området, der strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i nord. Her taler man om, at der er tre forskellige kategorier eller typer af familier og personer, der bosætter sig. Den første kategori består af familien, hvor den ene part er vokset op i Thy, rejst væk, fundet en at dele livet med for derefter at vende tilbage til det nordvestlige Jylland. Den anden kategori består af familier, hvor enten den ene eller begge parter kommer fra udlandet og er flyttet til Thy på grund af de unikke surfingforhold, som området besidder. Den tredje og sidste kategori er den højtuddannede familie eller person, der er flyttet til Thy på grund af kærligheden til vandet, bølgerne og surfing.
Troels Scwarz er 37 år. Han kommer fra Aarhus, hvor han er født og opvokset. I 2003 mødte han Benthe Boesen som i dag er 38 år. Hun er født og opvokset i Østerild i Thy. De flyttede til København i 2003 og flyttede til Klitmøller i 2007.
Troels er grafisk designer og arbejder selvstændigt. Efter han er flyttet til Klitmøller er han begyndt at surfe. Benthe er designer og arbejder, ligesom Troels, selvstændigt.
Troels og Benthe har sammen to børn; Rosa på syv år og Silje på fem år.
Hvilke tanker gjorde I jer i forhold til at flytte til Klitmøller?
Benthe: Ingen. Jeg tror, min tanke var, at vi kan lige prøve det, og så kan vi smutte igen, hvis ikke det går. Jeg tror egentlig, at Troels syntes, at det var sådan lidt eksotisk.
Troels: Det var mega eksotisk for mig. Siden 2003 - hvor Bente og jeg mødtes, og hun begyndte at tage mig med herop - har jeg altid været dybt fascineret af det. Der var nogle ting, som gjorde et eller andet ved mig. Jeg følte mig rimelig meget hjemme.
Hvilke livsværdier kom i spil, da I tog beslutningen om at flytte til Thy?
Troels: Jeg tror, det havde noget at gøre med, at der var nogle ligesindede herude, med de samme holdninger og værdier som os. Det havde nok været sværere at finde i Østerild – uden at pege fingre. Herude var det lidt mere metropol-agtigt.
Benthe: For mig var det meget med, at vi skulle ud til havet og have det der lys og den ro, der er herude. Samtidig havde jeg nogle gamle minder om et rart, varmt og dejligt miljø. Jeg har jo ikke surfet eller haft en idé om, at der ville florere noget med nogle kreative folk, som flyttede til Klitmøller.
Troels: Vi er langt væk fra alting, ja – men vi synes jo, at vi er tæt på alt det, der betyder noget. Hvis nu vi var endt i Aarhus, så havde det været et andet liv. Vi havde haft mindre tid sammen, og det var ikke gået, for det er en meget vigtig del af vores hverdag, at vi har tid sammen. Vi gør alting sammen.
Hvordan har I det med at bo i Klitmøller nu?
Troels: Jeg har jo altid været vild med det. Det er ret eksotisk for mig.
Benthe: Jeg har lært det. I starten var jeg ikke helt tændt på det. Hele min idé om at jeg skulle leve af at være designer passede rigtig fint ind i København. Lige pludselig hev vi det op, og rykkede så langt væk fra København som man kan komme, og det var meget forkert for mig i starten. Det var helt pinligt at fortælle, at jeg var flyttet til Klitmøller. Men nu er jeg virkelig glad for det.
Bliver I boende?
Benthe: Det tror jeg ikke. Men lige nu er vores børn utroligt glade for det, og vi er også sindssygt glade for det. Hvis vi bliver ved med at blive udfordret i vores arbejdsliv og bliver ved med at kunne udfordre os selv, så bliver vi helt sikkert hængende.
Troels: Vi bliver boende i lang tid. Det kan sagtens være, der kommer til at ske noget andet på et tidspunkt, men lige nu bliver vi i hvert fald.
Simon Reeve og Johanne Vibe Kristensen bor sammen i Klitmøller. Simon er 43 år gammel. Simon er født og opvokset i Buckinghamshire i nærheden af London og har været i Danmark i 15 år. Johanne Vibe Kristensen er 27 år gammel. Hun er født og opvokset i Boddum i det sydlige Thy. De mødte hinanden i forbindelse med den første World Cup i Klitmøller, som blev afholdt i 2010, hvor de begge arbejdede i forbindelse med arrangementet. For to år siden valgte de at flytte sammen i Klitmøller.
Hvilke tanker gjorde I jer i forhold til at flytte til Klitmøller?
Johanne: Jeg er kommet i Klitmøller i mange år. Der er et meget dynamisk samfund her i forhold til rigtig mange andre steder. Samtidig var mange af mine venner fra min tid i Sydthy flyttet herud.
Simon: Jeg tror, vi var helt enige om, at vi begge trivedes rigtig godt herude. Når man er herude, er det sådan en god mellemting mellem storbyliv og et liv in the middle of nowhere. Man har tid til sig selv og kan komme helt væk fra alting, men samtidig kan man være involveret i rigtig mange ting herude.
Hvad er det for nogen livsværdier, der for jer kommer i spil i sådan en beslutning?
Simon: Surf og udendørsliv er meget vigtigt for mig. Det er et fantastisk sted at komme hjem til, og der er på en eller anden måde rigtig meget frihed herude.
Johanne: For mig er det det sociale aspekt af at være herude. Der er altid nogen, der har gang i et eller andet projekt eller arrangement, som man kan samles om. Det har jeg ikke oplevet andre steder.
Simon: Folk er helt vildt åbne herude, så når der kommer folk udefra, så bliver de taget imod med åbne arme. I andre lokalsamfund kan det godt forholde sig lidt anderledes.
Hvordan har I det med at bor her lige nu?
Johanne: Jeg elsker det! Jeg vil ikke bo noget som helst andet sted.
Simon: Jeg kan også rigtig godt lide det. Stedet minder mig rigtig meget, om dengang jeg var ude at rejse som 20-21-årig. Der er sådan lidt en adventure-feeling i det hele. Det er et fantastisk sted.
Bliver I boende resten af livet?
Simon: Det tror jeg ikke. Jeg har overvejet meget i de sidste par år at flytte over til min søn i København, men så er Johanne og jeg i mellemtiden flyttet til Klitmøller. Jeg har alle mine venner og alle de ting, som jeg elsker ved mit liv heroppe, så jeg har faktisk besluttet mig for, at jeg vil blive i Klitmøller og ikke flytte til København, hvilket min søn faktisk også er glad for. Men jeg tror ikke, det er for evigt.
Johanne: Det ville ikke undre mig, hvis det her bliver vores base resten af vores liv. Et sted, vi kommer tilbage til. Jeg tror, der er mange, der bruger det som base i sommermånederne.
Simon: Det er svært at sige, hvad det er ved et sted, man bliver forelsket i. Nogle gange kan man slå ned på en bestemt aften eller en morgen, der gør, at man får øjnene op for, hvor fantastisk her er. Der er en rigtig fed energi, og vi kommer til at blive boende længe endnu.
Louise Kollander er 31 år og uddannet læge fra Aarhus Universitet og arbejder lige nu på sygehuset i Viborg. Hun bor alene i Klitmøller, hvor hun flyttede til i marts 2013. Hun kommer oprindeligt fra Aabenraa
Hvilke tanker gjorde du dig i forbindelse med at skulle flytte til Klitmøller?
Det var egentlig nemt nok. Jeg er kommet heroppe i 10 år på grund af windsurfing, så jeg kendte rigtig mange mennesker heroppe den vej igennem. Som læge kommer man meget rundt på forskellige sygehuse, og da chancen så bød sig i starten af 2013, og der kom en stilling på Thisted Sygehus, som passede præcis til det, jeg skulle, så var det helt oplagt at flytte herop. Jeg valgte så at flytte til Klitmøller frem for at bo inde i Thisted, og det var ganske enkelt for at komme tæt på vandet og de her unikke muligheder for at surfe.
Hvilke livsværdier kommer i spil, når du skal tage sådan en beslutning?
Det er helt klart fritiden, som fylder rigtig meget i mit liv. Det giver mig super meget at surfe. Der er rigtig mange forskellige mennesker heroppe med forskellige uddannelser og måder at at gribe livet an på. Men mange har det til fælles, at surfing er en stor del af deres liv. Det giver en helt speciel stemning, som bare er rigtig rar. Det er lidt ligesom at komme på ferie, når man kommer hjem fra arbejde.
Der er også en eller anden form for frihed heroppe. Når man kører herud og kommer forbi området omkring Vandet Sø, så er det som om, at man bare begynder at slappe af. Hvis man for eksempel har været på arbejde en hel dag, så er surfingen en virkelig god måde at koble af på.
Man føler sig så langt væk fra alting. Man er i nuet og tænker på nogle helt andre ting, end man gør, når man render rundt i en stresset hverdag.
Hvordan har du det med at bo herude lige nu?
Jeg har det rigtig, rigtig godt med at bo herude. Lige nu arbejder jeg i Viborg, fordi det ikke er så godt, hvis vi bliver det samme sted for længe ad gangen. Som læge skal man hele tiden have noget på CV’et. Men det betyder ikke noget for mig, at der er lidt langt til og fra arbejde. Det betyder bare, at jeg må pendle, for jeg har virkelig ikke lyst til at flytte herfra.
Bliver du boende for evigt?
Den er svær. Det ved jeg ikke. Der kan virkelig komme til at ske mange ting. Lige nu har jeg slet ikke lyst til at flytte herfra. Min udsigt er, at jeg måske kan få arbejde i Aalborg fra om et par måneder, og der ville jeg ikke have noget imod at pendle til.
På længere sigt kan det være, at jeg skal arbejde i Thisted igen. Der er rimelig mange muligheder, så det er ret svært at svare entydigt på.
Det er slet ikke udelukket, at jeg bliver her for evigt. Bestemt ikke. Lige nu er det nok det, jeg har lyst til. Jeg kan ikke se, hvad der skal få mig til at flytte. Det er mest det med jobbet, der kan være svært. Der er langt til de store steder, hvor der virkelig er noget karriere i det, men om det bliver aktuelt på et tidspunkt, det ved jeg ikke endnu.
Efter sommerferien kan det sidste af de tre målsætnigner i masterplanen krydses af. Uddannelse kombineret med surfing er en realitet. Det har Thy-Mors HF & VUC sørget for med oprettelsen af linjen HF Cold Hawaii.
Ideen bag fik vicerektor Erik Dose Hvid for snart fire år siden.
- Jeg syntes, Cold Hawaii var spændende. Både med surferne, tilflytterne og det innovative miljø. Så jeg tænkte, at det var oplagt at koble uddannelse til det, siger han.
Udformningen af uddannelsen var dog ikke lige til. Surfing afhænger meget af vind og vejr, og det gav udfordringer med udformningen af et skema.
Med hjælp fra først Rasmus Johnsen, som havde lavet masterplanen, og siden Claus Jokumsen fra Klitmøller, er et program blevet lavet. Programmet har tre hjørnesten. Surfing, innovation og uddannelse.
Udgangspunktet er, at eleverne får undervisning i Thisted fra klokken 8.00 til 12.00. Eftermiddagen står på surf eller surf-relaterede aktiviteter som styrketræning eller skateboarding alt afhængig af havet.
- De traditionelle grænser mellem fritid og skole bliver brudt op. Der vil også være undervisning i forbindelse med surfingen, siger Claus Jokumsen.
Enkelte dage vil undervisningen blive sløjfet, fordi bølgerne er perfekte, og andre dage byder så på fulde skoledage. Formentlig vil der også være mere surf på skemaet om sommeren end om vinteren.
Derudover vil der være aftenundervisning en gang om ugen. Det vil foregå i et nyindrettet undervisningslokale på Klitmøller gl. Kro og Badehotel, hvor størstedelen af eleverne skal bo.
- Det betyder, at eleverne skal være fleksible, og det er også en vigtig kompetence at have på fremtidens arbejdsmarked. Og ved at bo der, bliver de en del af miljøet i Klitmøller, siger Erik Dose Hvid.
Indtil videre er 17 elever tilmeldt uddannelsen, som har plads til 25 elever pr. årgang.
Størstedelen kommer fra forskellige steder i Danmark, mens der også er en enkelt fra Sverige og en enkelt fra Tyskland.
En af de få fra Thy er 18-årige Kenni Bjerregaard, som bor i Koldby. Han har aldrig surfet før, men han glæder sig meget til den fleksible hverdag proppet med surfing.
- Jeg har svært ved at sidde hele dagen med snuden i en bog. Jeg koncentrerer mig meget lettere, når jeg får dyrket motion. Og så er det kun godt, at man skal være fleksibel og give noget af sin fritid, siger han.
Undervisningen både i Klitmøller og på skolen i Thisted vil - i den grad bekendtgørelsen tillader - omhandle surfing. Det er vigtigt, at undervisningen interesserer eleverne, mener Erik Dose Hvid.
Faget naturgeografi vil for eksempel fokusere på oceanologi og meteorologi.
Matematikundervisningen kan inddrage relevant statistik, mens mediefag skal udnyttes til at lave videoer fra vandet. Også det falder i Kenni Bjerregaards smag.
- Jeg har altid været dårlig til matematik, fordi jeg ikke har kunnet se et formål med det. Det bliver forhåbentlig ændret nu, siger han.
Tiltrækker lærere udefra Som nævnt er det mange elever udefra, som er blevet tiltrukket af uddannelsen, fordi der er så meget fokus på surfing, og hver elev får i fællesskab med eksempelvis Claus Jokumsen lagt et individuelt træningsprogram
Men også blandt lærere har uddannelsen stor interesse.
Skolen har nemlig ansat to nye lærere, som ikke kommer fra Thisted Kommune.
- Normalt har vi svært ved at tiltrække lærere til Thisted og Thy, men med det nye initiativ gør vi miljøet mere attraktivt, og vi kan tiltrække nye lærere med samme interesse som eleverne, siger han.
Til introdagen på surfuddannelsen blev der ikke surfet - til gengæld blev der tid til at nørkle med skateboards i Hummerhuset i Klitmøller.
Kapitel 2 er slut. Hvis du kunne lide det, må du meget gerne dele det.
Her kommer du videre til Kapitel 3
.