Vinden blæser kraftigt fra nordvest langs kysten og lægger marhalmen ned. Der er sideshore. Bølgerne bliver skubbet omkuld af vindstødene, inden de når at rejse sig. Ikke optimale forhold for paddelsurfere, men perfekte forhold for wind-og kitesurferne.

Klitområdet ved det populære surfspot Middles nord for havnen i Hanstholm er godt besøgt af minivans og autocampere med internationale nummerplader en torsdag aften midt i juni. Og selvom solen er på vej ned i Vesterhavet, er der stadig en 10-12 surfere, der kaster sig rundt i bølgerne.

Cold Hawaii strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i nord og med Klitmøller som centrum. En kyststrækning på under 55 kilometer, men med næsten 30 surfspots for både wind-, kite-, sub-, og paddelsurfere.

Og netop palletten af så mange forskellige surfspots inde for få kilometer gør Cold Hawaii unikt. Nogle af stederne virker i én vindretning, mens andre spots virker i en anden. På den måde er det stort set altid muligt at surfe i Cold Hawaii.

Samtidig er nogle af stederne egnet til førstegangssurfere, mens andre spots lokker professionelle konkurrencesurfere til. Cold Hawaiis alsidighed gør området enestående.

Flere forhold spiller ind

Simon Brandi Mortensen er vokset op i Klitmøller, men er i dag flyttet til den australske by Gold Coast . En af verdens bedste destinationer for paddelsurfere. Som kystingeniør og surfer ved han om nogen hvilke forhold, der gør Cold Hawaii til et eftertragtet sted at surfe.

- Gunstige bund-, bølge- og vindforhold gør, at det er godt at surfe i området. Det er et område, der er vildt og med masser af blæst. Storme, der raserer mellem Skotland og Norge sender dønninger mod vestkysten. De rammer lige ind mellem Agger og Hanstholm og giver på gode dage bølgeforhold på linje med berømte surfspots i udlandet, forklarer Simon Brandi Mortensen

Fra Agger til Hanstholm danner kysten en vinkel på næsten 90 grader. Det giver mange spots, der virker under forskellige bølge- og vindforhold.

Blæser vinden for eksempel kraftigt fra sydvest er Klitmøller Reef et verdensklasse spot for windsurfere, mens Fakir, Fishfactory og Middles, der alle ligger nordøst for Hanstholm Havn, er at fortrække, når vinden kommer fra vest eller nordvest.

Hvor wind- og kitesurferne har vinden til at drive dem fremad, har paddelsurferne kun bølgerne. De er mere afhængige af, at bølgerne bryder rigtigt, og de ønsker derfor ingen eller kun fralandsvind. Under disse forhold kan der opstå dønninger fra storme langt ude i havet, og som giver de bedste bølger at surfe på. På dage med de omstændigheder kan der surfes ved de fleste spots alt efter bølge- og vindretning.

For at kunne ride på bølgerne ønsker surferne stejle bølger, der bryder konstant fra højre mod venstre eller omvendt. Såfremt bølge- og vindforholdene er korrekte skabes de gode bølger, når også bundforholdene er i orden. En ret vinkel mellem bundkonturerne og bølgeretningen, samt en skrånende bund giver netop de bølger surferne ønsker sig.

I Cold Hawaii består bunden ved flere af spotsne af kalkrev. Et fænomen, der ikke ses mange steder i Danmark. Den slags bundforhold kan give kraftigere og mere regelmæssigt brydende bølger end man ser ved almindelige bundforhold.

- Det er et område, vi kan være stolte af. Vi har gunstige bundforhold, ofte store bølger og kraftige vinde. Forhold, der gør, at man tit kan komme på vandet og få udfordring nok til at udklække surfere af rigtig høj kvalitet, siger Simon Brandi Mortensen.

Det er 20-årige Casper Steinfath et levende bevis på. Han er vokset op i bølgerne ved Klitmøller, og de seneste to år er han blevet verdensmester i supsurf. En surfdisciplin, hvor man padler sig frem stående.

- Vi har verdensklasse vind- og bølgeforhold i Cold Hawaii. Man kan surfe næsten hver dag. Og forholdene ændrer sig, så man kan hele tiden finde et nyt fedt spot. Det er aldrig ens.

En unik og usleben surfkultur

Men udover de gode meteorologiske og geologiske forhold i Cold Hawaii, er også surfkulturen helt specielt.

- Der er en anderledes stemning og attitude her. I Californien og Hawaii er er der kamp om bølgerne, og der er en nærmest narcissistisk tendens blandt surferne. Det er der ikke hjemme i Klitmøller. Her er folk åbne, og lige meget hvilket bræt du har, er du velkommen ude på vandet, siger Casper Steinfath.

Men Cold Hawaiis surfmiljø er også ganske ungt sammenlignet med de store hotspots rundt om i verden, og der er sket meget i løbet af de sidste 10-15 år. Med en far og mor, der flyttede til Klitmøller for at forfølge bølgerne, var Casper Steinfath blandt de første surferbørn i byen.

- Da jeg voksede op var det ikke alle, der ligesom mig og min bror fik lov at tage ud på vandet. Der var stadig lidt en frygt for vandet hos nogle af forældrene. Men skridt efter skridt var der flere af vores venner, der måtte komme med ud og surfe. Den barriere er helt brudt ned nu, hvor man ser seksårige, der surfer rundt i området, fortæller Casper Steinfath.

- Min far, der er californier, plejer at sige, at for 30 år siden mindede Californien meget om Klitmøller og Cold Hawaii.

Men netop det, at Cold Hawaii er så ungt og uslebent ser Casper Steinfath som et privilegium:

- Det er fedt at se en kultur vokse. I Klitmøller har vi surfklubben NASA, hvor jeg har været instruktør, og været med til at skubbe de små børn ind i deres første bølge. Og nu fire år senere, er de ved at give mig bank i konkurrencerne. Det er noget af det fedeste.

Cold Hawaii er ikke blevet et hit for ingenting. Kombinationen af fantastiske surfforhold og en varm og åben surfkultur gør Cold Hawaii enestående, og et sted med plads til alle, der brænder for vandet.

- Det er lige meget, om man er verdensmester eller nybegynder. I Cold Hawaii kan alle være med, siger Casper Steinfath.

Da Rasmus Fejerskov kom til Klitmøller, skete det i trods. Faren mente, at Rasmus skulle få sig en rigtig uddannelse, nu hvor han var færdig med at uddanne sig til tømrer. I stedet valgte Rasmus at pakke rygsækken og tage i surfeksil i Klitmøller i et halvt års tid.

I dag, 14 år efter at Rasmus besluttede sig for at tage til Klitmøller, ejer han på niende år surfbutikken Westwind, hvorfra han også driver surfskole. Og der er mere travlt i butikken end nogensinde.

- Jeg håber, at vi runder 4000 elever på surfskolen i år. I sidste uge havde vi 200-300 elever, og det er altså uden for sæson. Til sammenligning havde vi måske en 5-6-7 stykker om ugen det første år, forklarer Rasmus Fejerskov.

De lyse surferlokker har han stadig under kasketten, men tiden på bølgerne er blevet mere og mere begrænset, i takt med at surferne har fundet vej til hans butik.

- Det er først de sidste fire år, der er begyndt at ske noget, og specielt de sidste to år er det gået rigtig stærkt. Vi er 10 på arbejde nu, hvor jeg for bare to år siden passede det alene med lidt hjælp fra et par venner til at passe surfskolen, forklarer Rasmus.

Skal man tro manden bag den ældste surfshop i Danmarks surferparadis nummer ét, kommer tilstrømningen af surfere ikke til at stoppe i nogen nær fremtid. Men vejen dertil har ikke været uden bump.

Turismens genfødsel

Da den økonomiske krise skyllede ind over Europa i 2008, gik det ud over turismen i Danmark, hvor især tyskerne svigtede. Det gik særligt hårdt ud over Thisted Kommune, som traditionelt har været mere afhængig af tyskere end resten af landet.

For Klitmøller blev udarbejdelsen af masterplanen ”Building the Cold Hawaii” et vendepunkt. Med planen i hånden fik lokale ildsjæle trukket en afdeling af world cuppen i windsurfing til området som en årligt tilbagevendende begivenhed, surfere begyndte at bosætte sig, og det tiltrak flere surfturister.

Den positive udvikling fik Krise-danmarks øjne til at rette sig mod solstrålehistorien, der var ved at udspille sig i det yderste Udkantsdanmark.

- Med Cold Hawaii kom der lige pludselig en stigning i antallet af turister, og den kan jo konstateres bare ved at være i Klitmøller. Hele opmærksomheden og organiseringen, der kom omkring surferne, og den branding og markedsføring, der var i at surfe op langs kysten, kom ud rigtig vidt og bredt og kom nærmest til at stå som et brand i sig selv, forklarer Ole Riis, turistchef i VisitThy.

Selvom det i første omgang betød et turismeboost i Klitmøller, som er centrum for Cold Hawaii, har den nye identitet som surfmekka også betydning for resten af området.

- Effekten af Cold Hawaii har været enorm. Indadtil fik vi troen på, at vi har noget, der er specielt, og at vi har noget, vi kunne udvikle på. Udadtil virker det ekstremt stærkt, at der er et stedbundet potentiale, for man finder det ikke andre steder, fortæller Ole Riis.

Turismekurven er knækket i Klitmøller, så den igen bevæger sig i en positiv retning, og den har stabiliseret sig i hele Thisted Kommune efter et voldsomt fald i 2008.

Tidligere på sommeren meldte VisitDenmark ud, at sommerhusudlejningen på landsplan går bedre end sidste år, og vurderede, at det kan gå hen og blive et rekordår. Og tallene ser også positive ud, hvis man isoleret ser på Thy.

- Forsommeren var rigtig god, fordi vejret var skidegodt, og det giver jo optimisme alle steder. I foråret var man fem procent foran sidste år, men det har stabiliseret sig lidt efter en rigtig god påske, så jeg synes, man skal være påpasselig med at konkludere, at det bliver et rekordår, siger Ole Riis, men understreger, at han selvfølgelig er glad for de positive tal.

Turisme med måde

Efter at have brugt halvandet år på at komme sig over en alvorlig surfskade måtte Rasmus Fejerskov genoverveje, hvad der skulle ske med tilværelsen.

Skaden havde nemlig lammet hans arm, og selvom hård genoptræning betød, at førligheden var vendt tilbage, var tømrerfaget, som hidtil havde beskæftiget ham, ikke en holdbar løsning.

Tanken om at kunne komme til at leve af sin hobby - at surfe - bed sig fast. Og det endte i 2005 med, at han helt blåøjet startede sin butik i samarbejde med kæden Westwind.

- I starten kunne jeg godt acceptere ikke at tjene så meget. Der behøvede ikke at være kroner og øre i det - jeg syntes bare, det kunne være fedt at kunne leve af min hobby, og hvis jeg kunne windsurfe lidt ved siden af, var det jo bare fedt, fortæller Rasmus Fejerskov.

Hvad der startede som en naiv surferdrøm i en by, der var efterladt i et vakuum, efter 90’ernes windsurfere var fordampet, viste sig hurtigt at være en holdbar forretnings-ide.

Allerede første år præsterede han et overskud på 150.000 kroner i butikken. Byens masterplan blev etableret, flere surfere fandt vej til butikken, og snart dukkede en konkurrent op ikke langt fra Rasmus’ butik.

Sidste år omsatte Rasmus for 30 mio. kroner, han har netop åbnet en butik ved det nye surfområde ”Cold Hawaii Inland” i Thisted, og flere ekspansionsplaner er i støbeskeen.

Alligevel er manden, der startede sine dage i byen som surferrod, opmærksom på, at nogle af de lokale er bekymrede for, om turismen kommer til at fylde for meget. For ham var der nemlig også en helt særlig magi ved at være surfer i byen, da det var en lille sluttet kerne, der dyrkede surfkulturen.

Mere end bare surf

Cold Hawaii startede, fordi surferne opdagede de enestående bølger langs vestkysten, men ifølge Ole Riis, VisitThy, har Cold Hawaii udviklet sig til mere end bare et område for surfere.

- Cold Hawaii er også naturen og stemningen i byerne langs kysten. Cold Hawaii er opstået af surf på grund af forholdene, men når der ingen vind er, tager turisterne ind i landet og får øjnene op for naturen der, siger Ole Riis, som mener, at der stadig er rig mulighed for at udvikle Cold Hawaii yderligere.

- Cold Hawaii handler lige så meget om en livsstil, der går ud på at være tæt på naturen og bruge den på dens præmisser. Det giver mulighed for at brede begrebet Cold Hawaii ud - for eksempel med ”Cold Hawaii Inland” i Thisted, som får nogle andre typer mennesker med, siger Ole Riis.

Den indstilling deler Rasmus Fejerskov, som mener, at det er op til de lokale selv at putte indhold i navnet.

- Et godt eksempel er vinterbaderfestivalen, som kommer til Vorupør til vinter. Det har ingenting med surfing at gøre, men hvis de forbinder det med Cold Hawaii-navnet, er de jo med til at putte værdi og stemning i navnet og kan selv være med til at bestemme, hvad Cold Hawaii er, mener Rasmus Fejerskov.

Eventyret kræver hårdt arbejde

Selvom Cold Hawaii har været med til at drive turismen i gang igen efter krisen, er der stadig masser af muligheder for at udvikle turismen yderligere.

- Hvor stort det bliver, bestemmer man selv. Tendensen til at være tæt på naturen og have respekt for naturen spreder sig. Vi skal være her på naturens præmisser, for det handler ikke om at lave forlystelsesparker, der kan snurre en rundt i luften, mener Ole Riis.

Destination Danmark pegede i 2011 på Cold Hawaii som nummer to på listen over dansk turismes fyrtårne og som et lovende vækstprojekt kun overgået af Den Blå Planet i København.

Men væksten kommer ikke af sig selv. Hvis Cold Hawaii skal fortsætte med at være en succeshistorie, skal ildsjælene i området blive ved med at brænde for det, mener Rasmus Fejerskov.

- Selvom det går godt, er samfundet herude ikke mere stabilt, end at det kan forsvinde igen. Derfor prøver vi også at lave noget ekstra service, for eksempel ved at tilbyde et træbadekar, som sommerhusgæsterne kan sidde og varme sig i under stjernerne efter en kold dag i havet. Vores somre er jo ikke altid supergode, og så kan det være forskellen, mener Rasmus Fejerskov.

- Man skal blive ved med at være innovative og blive ved med at udvikle nye ting, som kan give service og historier om området. Man skal være meget bedre til at tænke fremad og ikke læne sig tilbage og synes, at det går godt - for hvis man synes, det går for godt, går det skidt.

Udfordringer ved havet

Umiddelbart øst for den nuværende Hanstholm Havn ligger tre af Cold Hawaiis perler.

Det ser ikke ud af meget, og vejen dertil er ikke ligefrem åbenlys.

Men spørger man surferne, er de tre surf-spots ”Fakir”, ”Fish Factory” og ”Middles” nogle af de vigtigste spots på hele vestkysten.

Middles skulle efter sigende være det bedste i hele Nordeuropa.

Men med den planlagte udvidelse af Hanstholm Havn vil det gå ud over disse spots.

”Fakir” og ”Fish Factory” vil forsvinde helt, mens ”Middles” vil blive påvirket af havnen.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke betyder noget for Cold Hawaii. For det gør det. Over 50 procent af alle wind- og kitesurfing-dage foregår ved Middles. Så det siger sig selv, at det har stor værdi. Det betyder også, at det vil være forbundet med tab for Cold Hawaii, hvis det forsvinder eller forringes, siger Rasmus Johnsen, der er iværksætter, surfer og en af de centrale personer bag konceptet Cold Hawaii.

Dobbelt løsning

Som talsmand for den lokale Surfklub NASA i denne sag opfordrer han til, at man gør en ekstraordinær indsats for at forsøge at lave en løsning, som både tilgodeser en udvidelse af havnen og bevarer så meget som overhovedet muligt af de gode surf-spots.

- Jeg kender ingen - og dermed heller ingen surfere - med indsigt i området, som ikke anerkender, at udviklingen af Hanstholm Havn er utrolig vigtig. Det, vi gør opmærksom på, er, at surf-forholdene ved Hanstholm er så unikke, at man bør overveje det meget grundigt, inden man laver indgreb, der forringer forholdene. Planen er, som den er, og vi ved fra de undersøgelser, der er lavet, at det får en negativ effekt på surfing i området. Spørgsmålet er derfor, om man kan “tweake” anlægget på en måde, som bevarer eller - hvem ved - måske ovenikøbet forbedrer forholdene for surferne, uden at det går ud over de ønsker, havnen har. Det ville da kun gøre projektet endnu smukkere, siger Rasmus Johnsen.

Dialog

Men han insisterer på, at der skal være en dialog.

- Det handler altså om, at man skal undersøge tingene og finde ud af, om der kan gøres noget for at kompensere for det, der forsvinder eller forringes. Vi har en fælles interesse i at få det absolut bedste ud af det gode, vi har i kommunen. Til det hører både havnen og Cold Hawaii. Det er også grunden til, at vi ikke skal grave grøfter eller råbe op. Vi skal tale sammen og lytte til hinanden - jeg mener faktisk, vi har pligt til det. Det jo en fælles fremtid, hvor vi både skal leve af havnen og oplevelsesøkonomi, det handler om, siger Rasmus Johnsen.

Derfor mener han, at udviklingen af området i højere grad bør handle om at skabe en synergi mellem havnen og de ting - f.eks. turisme - Cold Hawaii fører med sig.

- De spots, der ligger ved Hanstholm, er noget, som folk rejser meget langt efter. De allerbedste i verden kommer her, og det vil de jo ikke gøre i samme grad, hvis Hanstholm forstået som en del af Cold Hawaii forsvinder eller forringes. Derfor ville det jo også være ærgerligt, hvis vi alene ved at have talt sammen og tænkt os lidt bedre om, kunne have have skabt en både-og-løsning, siger Rasmus Johnsen.

Havnen har førsteprioritet

Borgmesteren i Thisted Kommune, Lene Kjelgaard Jensen, sidder også som næstformand i bestyrelsen for Hanstholm Havn. Hun mener, at dialogen med surferne har været god.

- Der er rigtigt, at der er nogle surf-spots, der ligger lige op ad den nye havn. Vi har haft en fin dialog med surferne undervejs, og det er også skrevet ind i lokalplanen, at man skal se på, hvad man kan gøre for at kompensere. Så vi har det også med i baghovedet, når vi planlægger sådan en opgave, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Selvom hun foretrækker en løsning, der tilgodeser begge parter, har havnen i sidste ende førsteprioritet.

- Som kommune og med tanke på et skattegrundlag skal der findes plads til en erhvervsudvidelse som den i Hanstholm Havn. Når man tager en beslutning, vil der også være en konsekvens. Men vi vil gøre, hvad vi kan, for at finde en passende løsning, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Udfordringer inland

De folk, der kommer til Cold Hawaii for at surfe, er i højere og højere grad turister.

De er ikke som tidligere kun surfbumser.

Til gengæld er det ofte folk med familie og gode indtægter, der er indstillet på at bruge penge, mens de er i området. Men det, der tiltrækker dem, er stadig surfing.

Og når hele familien skal med, er det ikke kun de store bølger ved Vesterhavet, der gør området attraktivt for surfere. Den østlige ende af Vandet Sø, der ligger 5 kilometer fra Klitmøller, har i mange år været et populært sted for vindsurfere og begyndere. Men en konflikt mellem surferne og lodsejerne i området, der er støttet af Danmarks Naturfredningsforening, betyder, at surfing af flere omgange har været forbudt på søen.

I år må der imidlertid gerne surfes på søen, mens Fredningsnævnet i Nordjylland behandler sagen om eventuel fredning af søen, der forbyder surfing på søen.

Sagen har kørt de sidste godt 10 år.

Ifølge Rasmus Fejerskov, der driver surfshop og -skole i Klitmøller, dækker Vandet Sø et behov hos surferne, som man ikke kan finde andre steder i området.

- Vandet Sø er et vigtigt sted, da det er en stor bonus for de familier, der tager på ferie i området, at man kan tage på søen og surfe. Vandet sø er helt unik, fordi der ikke er saltvand, og der er sandbund. Det er trygt og smukt, siger han.

Det er netop de rolige forhold ved søen, der rammer en anden type surfere end dem, der gerne vil på Vesterhavet, der gør det vigtigt at beholde Vandet Sø som surf-område. Rasmus Fejerskov har derfor også brugt Vandet Sø i forbindelse med sin surf-skole.

- Man brander Cold Hawaii som et vandsportsområde, men hvis ikke vi kan tilbyde noget til vindsurferne, så kan det ikke køre. Det er frustrerende. Det fjerner det segment af uprøvede og familiefædre, som ikke vil på Vesterhavet, fordi det ikke er så brugervenligt. Så her er Vandet Sø en vigtig brik, siger han.

Rasmus Fejerskov tror, at det på sigt vil gøre, at nogle turister dropper turen til Thy og Cold Hawaii.

- Søen er så vigtig, fordi mange af dem, der gerne vil bruge den, er de familier som samtidig lejer et dyrt sommerhus og bruger en masse penge, mens de er her. Hvis de ikke kan surfe der, så kommer de nok ikke igen. Kunsten er at gøre Cold Hawaii mangfoldig, så det ikke kun bliver forbundet med et surf-spot ved Vesterhavet, men med hele området. Brandværdien er meget vigtig, siger han.

Tobenet løsning

Borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjelgaard Jensen, er enig i, at Cold Hawaii er et brand, der betyder meget for en udkantskommune som Thisted Kommune.

- Det er et utroligt spændende projekt for en kommune som vores. Det er en god platform til at fortælle, at vi har en så enestående kystlinje, som vi har. Så vi får en stor branding-værdi for pengene ved at støtte blandt andet afholdelsen af World Cup i Klitmøller, siger Lene Kjelgaard Jensen.

Fredningsnævnet i Nordjylland kom i november 2013 frem til, at der kan surfes på en del af Vandet Sø, mens resten af søen fredes og skal holdes fri for bræt og sejl.

Surferne var ikke tilfredse med det tildelte område, mens Naturfredningsforeningen fortsat vil have hele søen fredet. Begge parter har derfor anket sagen, der altså nu igen er til bedømmelse.

Da afgørelsen i november kom, var der et bredt flertal i byrådet for at tillade surfing efter Fredningsnævnets anvisninger. Det, tror Lene Kjelgaard Jensen også, vil være tilfældet, hvis man igen ikke vælger at frede hele Vandet Sø.

- Det kan jeg ikke forestille mig, har ændret sig. Hvis man kan finde en løsning, der går på to ben, vil det jo være det bedste. Men det kræver også, at man passer på naturen derude. Her handler det også om at have nogle ordentlige faciliteter, siger hun.

Rasmus Fejerskov er enig i, at det er afgørende med ordentlige faciliteter. Han mener, at manglen på ordentlige forhold er årsag til, at man overhovedet er uenige om der må surfes på søen.

- Søen var før i tiden meget brugt, og der blev bygget parkeringsplads. Men fordi der ikke var ordentlige toiletforhold, var surferne nødt til at forrette deres nødtørft i naturen ved søen, og det blev landmændene trætte af, siger han.